Så nærmere sæsonen sig hvor vi skal til at finde solbrillerne frem, smide os i sandet efter bolden og for gud skyld husk at lukke munden.
Sidste indendørs træningsaften er onsdag den 28. april, og officielt starter beach sæsonen så 1. maj.
Men det er selvfølgelig først når vejret er til det, at vi begynder at spille.
Så kan man jo altid diskutere hvornår vejret er det J
Klubbens tilholdssted er beachvolleybanerne, som ligger oppe ved VUC, bag ved Katedralskolen. Der er 2 baner til rådighed.
Hvis man vil spille møder man bare op, vi spiller på følgende tidspunkter:
Mandag fra kl. 18.00 til ca. 20.00
Onsdag fra kl. 18.00til ca. 20.00
Vi gentager succesen fra sidste år med grill aften første mandag i juni, juli og august måned.
Klubben sørger for grill, du sørger selv for mad og drikkelse.
I Haderslev Volleyball Klub har vi tradition for at deltage i beachvolley turneringen, der bliver afholdt rundt om i Danmark – Nestea Tour – læs mere om den på www.beachvolley.dk
Vi deltager næsten altid i Løkken, Kerteminde og Vejers.
Til sidste er der kun at ønske alle en rigtig god sommer.